DAGENE LÆNGES – VINTEREN STRENGES

Også Corona-restriktioner strenges, uanset smittetallet daler, fortsat kun 5 samles, fortsat hjemmearbejde, nedlukning. Det mærkes tydeligt herude i Fjordhusene, uanset det lige netop nu er meget hårdt vintervejr, –3 gr. snefygning og strid østenvind 12 m/s, er her mange i husene – lejere som ejere. Det normale mønster er også brudt, søndag ellers ”store-bagklap-dag” hvor alle biler holder med åben bagklap og læsses inden er man kører hjem – såd’n er det bare ikke – mange i området, mange i husene, hverdag eller weekend, i få dage eller lang tid. Og hvorfor – jo, smuk natur, fred og ro, tryghed med få omkring os og allivel altid nogle at hygge sig med selv på lavt blus.

Tryghed for alle – og dog – en hård tid for vildtet omkring os, ikke megen føde, megen energi til at holde varmen – sporene i sneen viser at særlig om natten har vi rådyr, ræv og harer tæt omkring vore huse. Ikke alle i husene eller besøgene på stierne tager hensyn eller respekterer vore ordensregler, som den lejer der blot lukkede sine to store hunde ud af terrassedøren, genboen så de jagtede ”noget” ude i det høje græs – resultatet så vi dagen efter – haren overlevede ikke.

Vore huse behøver ligeledes særlige hensyn under det hårde vintervejr, et par frostgrader er ikke et problem, men nu varsler DMI helt ned til -10 sidst på ugen! Er dit hus frostsikret? Står varmen på +10 eller helst mere? Har du lukket for hovedhanen nu du ikke er her i længere tid? For alle husene går vandet i PE-ledninger/rør over loftet under isoleringen, for 68 m2 husene også i muren i køkkenet, her er nord/øst hjørnet inde i et hjørneskab særligt udsat for frost, åbnes skabet lidt kommer varme ind.

På et punkt har vintervejret dog vist sig fra sin blide side – indtil nu er vi sluppet for de store storme og skader på husene, især taget – sjældent storme i februar og marts – og så bliver det forår – fuglene pipper – træer og buske springer ud – forhåbentlig forsvinder restriktionerne – så alt igen bliver bare helt normalt!

 

Med vinter hilsen

Peter/Formand/Tryghedsambassadør

Visits: 211

Rating: 5.0/5. From 7 votes.
Please wait...