Enø:
Oprindeligt var Enø¸ adskilt fra Sjælland ved Mindegabet. Men i årene 1801-1807 blev der gravet kanal gennem halvø¸en Lungshave. Karrebæksminde fik en større havn og blev dermed en betydningsfuld ladeplads, hvorfra pramme blev trukket over fjorden til Næstved. I perioden 1935-1937 blev der gravet kanal til Næstved, således at større skibe kunne sejle over fjorden til den nye havn. Herefter ophørte pramfarten og Karrebæksmindes storhedstid som havneby var forbi.
Her på siden er der billeder fra den gang havnen i Karrebæksminder var fyldt med sejlskibe, dampskibe og pramme. Her er postkort fra starten af forrige århundrede, da broen over kanalen var bygget af træ og placeret, hvor Fiskehuset Enø¸ nu ligger. Se også badehus og vandrutchebane på stranden samt Karrebæksminde vindmølle, som blev afbrændt under optagelserne til en Fy & Bi film i 1924.
Klik på et tilfældigt billede og tag på en tur tilbage til fortiden. God fornøjelse.
Karrebæksminde:
Karrebæksminde udviklede sig under Napoleonstiden til ladeplads for Næstved, hvor omladning fra havgående skibe til pramme fandt sted. Karrebæksminde fik flere pakhuse i forbindelse med denne virksomhed. En kanal var blevet gravet gennem landtangen i årene 1801-1807.
Nogen større byudvikling skete imidlertid ikke: Karrebæksminde havde i 1840 47 indbyggere, i 1860 262 indbyggere, i 1870 350 indbyggere, i 1880 339 indbyggere.[5] Gennem hele perioden fra 1800-tallets slutning frem til slutningen af 2. verdenskrig var Karrebæksminde stagnerende: i 1890 have bebyggelsen 320 indbyggere, i 1901 266 indbyggere, i 1906 273 indbyggere, i 1911 225 indbyggere, i 1916 262 indbyggere, i 1921 294 indbyggere, i 1925 242 indbyggere, i 1930 244 indbyggere, i 1935 262 indbyggere, i 1940 195 indbyggere og i 1945 218 indbyggere. Baggrunden for denne stagnation skal blandt andet findes i anlæg af en skibsfartskanal til Næstved, påbegyndt i 1935 og åbnet i 1938, der fratog Karrebæksminde stedets tidligere betydning for Næstved. Kanalen fik en dybde på 6 m i sejlløbet. En strækning på 5½ km af kanalen bestod af en udgravning i den lavvandede Karrebæk Fjord, mens 3 km blev udgravet over land. Kanalens vandspejls bredde var 42 m.
I stedet kom fiskeri til at spille en betydelig rolle i mellemkrigstiden. I 1911, da Karrebæksminde havde 225 indbyggere, ernærede 72 sig ved fiskeri, 49 ved håndværk og industri, 42 ved handel og 23 ved transport. Ved 1. verdenskrigs afslutning havde byen skole, epidemihus, pakhuse, badehotel, mølle, købmandshandel, bryggeri, bageri, skibsbyggeri, toldkontrolsted, telegraf- og telefonstation, postkontor og havn, dannet af en gennem landtangen gravet kanal, der var ca 3,3 m dyb (havnen dog 5,8 m) med lods.
Visits: 3366