Info fra webmasteren: Græshoppebroen bliver lappet sammen i 2021

Græshoppebroen er den eneste måde at komme tørskoet til Lungshave og Enø. Så når den er på dagsordenen, er det noget, der vækker opsigt i det sydvestsjællandske sommermekka Karrebæksminde.

arrow Læs også: Debat: Bevar broen – så går lommesmerterne over

Desværre har broen det skidt – så skidt at den enten skal renoveres for otte mllioner kroner eller helt pilles ned og erstattes af en ny. Det strides Teknisk Udvalg om, og derfor var sagen oppe på tirsdagens byrådsmøde. Et flertal, der består af Helle Jessen (S), Brian Hornbek (S), Hanne Sørensen (S) og Thor Temte (EL), går ind for, at man bruger otte millioner kroner i 2021 og lejer en militærbro på pontoner, der kan klare trafikken under reparationen. Denne idé afviser Niels Kelberg (DF), Elmer Jacobsen og Cathrine Riegels, begge fra Venstre. De tre har benyttet sig af standsningsretten – en mulighed for udvalgsmedlemmer at stoppe debatten i udvalget og få hele byrådet til at tage stilling.

Niels Kelberg (DF), Elmer Jacobsen og Cathrine Riegels ville have byrådet til at drøfte, om man skal renovere broen eller bygge en helt ny. Byrådet havde dog ikke til sinds at ændre på den aftale, der var indgået i forbindelse med budgetforliget.

Borgmester Carsten Rasmussen påpegede at dette handlede, om hvorvidt de skulle frigive de otte millioner til brorenoveringen eller ej. Elmer Jacobsen og Cathrine Riegels valgte at bøje af og stemme for at bruge otte millioner kroner på broen, men DFs stridsmand Niels Kelberg holdt dampen oppe. Han var fortaler for, at man prøvede at finde de ca. 50 mio. kroner, som det anslået vil koste at bygge en ny bro.

– Broen holder ikke i mange år. Byg en ny. Det er bedre, sagde han.

Kristian Skov-Andersen forstod Niels Kelberg, men han måtte bare konstatere, at det er der ikke penge til. Formand for Teknisk Udvalg Helle Jessen (S) slog tørt fast, at der ikke er 50 mio. kroner i kassen. Niels Kelberg holdt dog fast, mens alle andre stemte for at renovere Græshoppebroen i efteråret 2021. Den forventede levetid efter reparationerne er ca. 25 år.

SJÆLLANSKE
 
Næstved – 29. maj 2019 kl. 10:39
Af Robert Andersen

SJ artikel

Views: 295

No votes yet.
Please wait...
Translate »