Rensning af tagrender

Kære beboere

TAK for tålmodigheden i forbindelse med støj og ulemper i form af afspærrede veje i forbindelse med fældning af træer den 2. september.
Det var en god dag! Fotos herfra kan ses her på hjemmesiden.

Som det vil fremgå af referat fra sidste bestyrelsesmøde (lægges snart på hjemmesiden) har bestyrelsen indhentet tilbud på rensning af tagrender på vores i alt 85 huse, 5 legehuse og postkassehuset.

Et haveservicefirma kommer med fire mand og renser samtlige tagrender tirsdag den 24. september.

Det er en afgørende betingelse for rensning af tagrenderne til den aftalte – gode –  pris, at haveservicefirmaet har uhindret adgang til tagrenderne hele vejen rundt om alle huse. Derfor skal alle beboere hver især sørge for at fjerne/flytte plantekasser, haveborde, havestole, bænke, parasoller, grilludstyr eller andre genstande, der kan hindre eller besværliggøre haveservicemedarbejdernes adgang til tagrenderne. Havservicemedarbejderne udfører arbejdet fra en stige.

Næstformand Kjeld Ebsen er i området hele dagen og sørger for, at alt foregår planmæssigt. For en god orden skyld gør bestyrelsen opmærksom på, at det ikke er Kjelds opgave at flyttet borde, bænk o.a.
Det skal hver enkelt beboer selv sørge for sker senest dagen før.

Bestyrelsen håber på forståelse for, at der denne dag vil være en livlig trafik i
området, men også, at der måske vil være tale om lettere oprydning på terrasseområderne. Det kan ske, at der spildes fra tagrenden eller i forbindelse med kontrol af tagrende-nedløb, som hver enkelt beboer eventuelt selv må feje op, når rensningsarbejdet er afsluttet.

Vi håber på endnu en god dag.

På bestyrelsens vegne

Inge

 

Views: 223

Rating: 5.0/5. From 1 vote.
Please wait...
Translate »