Lidt nyt fra Tryghedsambassadør Enø Nord

Der er nu gået et par måneder siden ordningen startede – de 3 ambassadører Enø Syd, Midt og Nord blev medio august udpeget/opfordret af Lokalrådet og Fællesudvalget for Enø.

 Vi er lokalpolitiets forlængede øjne og ører, med særlig mulighed for at tilkalde den forlængede arm. Vores vurdering og aktion sker i tæt samarbejde med Næstved politi. Vi er alle fastboende på Enø.

Kører selv ofte i vores område rutine-ture med skarpt blik for unormale forhold, hvis aktuelt da kontaktes ejer/forening/politi.  

 Jeg har haft flere gode samtaler med vores kontaktperson Martin R., sir’ han kommer ud til kaffe en dag (må nok få købt en citronhalvmåne!)

Vi enige om, her i den mørke tid, at være særligt opmærksomme på unormal trafik, uønskede “souvenir-samlere” – så husk altid at kontrollere om døre/vinduer er lukket/låst når I forlader huset – få gerne naboer til at være opmærksomme.

Martin R. ønsker ligeledes at så mange som muligt har installeret “112 app” på deres telefon, er der brug for politi/brand/redning kan det for indsatsen være svært at finde hurtigt vej i et mørkt sommerhusområde.

 
For os her i Fjordhusene har det mest dramatiske været et åbent vindue (uvorne lejere, manglende Danland), åben terassedør (kraftig blæst/dårligt lukket) og en enkelt uønsket gæst, såd’n en gråbrun en med lang skaldet hale (ikke mosegris, mørkebrun, kort lådden hale) så husk: Ingen fodring af fugle eller henkastet affald!
Vi skal fortsat være et område på Enø uden disse, eller andre, uønskede gæster!
 

Med venlig hilsen og ønsket om en god og rolig Jule-tid!
Peter Birck
Hus 34/35

Visits: 210

Rating: 5.0/5. From 4 votes.
Please wait...