Reparation af rygninger på Kovejen – igen!

Fra morgenstunden allerede på mandag den 18/11-19 eller tirsdag den 19/11-19 går mindst 3 raske svende fra HRJ atter på tagene på Kovejen.
HRJ har efter megen snak og forhandling frem og tilbage mellem HRJ, bygningssagkyndig Michael Juul og bestyrelsen i Fjordhusene og efter seneste slutsyn den 29/10 anerkendt, at reparationerne af rygningerne på Kovejen ikke er gennemført på tilfredsstillende vis.
Det betyder, at HRJ laver det hele om uden ekstra udgifter for Fjordhusene.

HRJ har travlt, da det er aftalt, at HRJ enten mandag den 18/11 – eller allersenest tirsdag den 19/11 – begynder på opgaven samt at den afsluttes og slutsynes af Michael Juul i uge 51.
Rækkefølgen af reparationerne af Fjordhusene på Kovejen sker efter HRJs plan, da alle parter er interesseret i at opgaven afsluttes på denne side af jul.

Der vil således ikke blive taget hensyn til individuelle ønsker i forhold til rækkefølgen af reparationerne af husene på Kovejen i denne omgang.
 
Danland er orienteret om, at arbejdet finder sted i ugerne 47, 48, 49 og 50.
 
På bestyrelsens vegne
Inge, formand 
 

Views: 166

Rating: 5.0/5. From 2 votes.
Please wait...