“Sensommer og brandfare”

Sommeren går på hæld – med en fantastisk flot slutspurt – termometret på 28 til 32 i luften og 23 til 24 i vandet – livreddernes tårn tages først ned netop nu – rigtig mange gæster på stranden, ved kanalen og på spisestederne – alle har fint overholdt de corona-regler der desværre stadig er nødvendige. Glade mennesker overalt uden større problemer – også indtrykket hos Næstved Politi – ligeledes her i Fjordhusene.

De sidste ugers meget varme og tørre vejr giver dog anledning til betænkelighed. Flere beboere er bekymrede for den tiltagende brandfare i bevoksningerne, især tæt på vore huse. Håbet var at regnbygerne ville lægge vejen forbi Enø – men nej – de blev hos jyderne og nordsjællænderne.

Jeg har derfor været i dialog med Brandmyndigheden/Næstved Brand og Redning – der kan oplyse at der pt. ikke er planer om generelt afbrændingsforbud men at situationen er betænkelig, hvilket også kan ses på www.brandfare.dk.

Lokalt hos os på Enø/Fjordhusene må opfordres til største påpasselighed med åben ild, cigaretskod, stearinlys etc. – en glød i græsset og lidt vind kan på få minutter give en voldsom brand med risiko for dyreliv og bygninger. Benyt ligeledes kun grill på terrasser, fast underlag og fri af bygningers udhæng! Hvis uheldet er ude kontakt da straks vagtcentralen  på tlf. 112 eller Næstved Brand og Redning tlf. 55 72 08 05. 

Lad de rødgule farver holde sig til solnedgangen i sensommeraftenen (indsæt foto) og ikke i vores tørre bevoksninger!

Med ønsket om forsat god sensommer
Med venlig hilsen
Peter/Tryghedsambassadør
Hus 34/35  

Views: 99

Rating: 4.5/5. From 4 votes.
Please wait...
Translate »