Vi er mange, der husker, hvordan stormen Bodil – et frygteligt fruentimmer – i december 2013 skabte ravage for husejere i vandkanten.
Også på Enø og Lungshave, hvor flere fritidshuse stod under vand, og der måtte udkommanderes redningsmandskab med sandsække for at holde stand mod de indtrængende vandmasser.
Derfor giver det al mulig god mening at sikre sig mod fremtidige oversvømmelser, og det er baggrunden, for at fritidshusejerne på Enø,
Lungshave og Fjordhusene er gået sammen om et stort kystbeskyttelsesprojekt til en samlet sum af 35 millioner kroner.
Fritidshusejerne betaler
Kommunen har stillet ekspertise til rådighed, og Teknisk Udvalg har netop godkendt det store kystsikringsprojekt,
som skal beskytte samtlige 1.500 fritidshuse på ferieøen mod den stadig stigende trussel fra havet omkring os.
– Kommunen er fødselshjælper på projektet, men det er fritidshusejerne selv, der kommer til at betale for projektet, understreger formand for Teknisk Udvalg, Helle Jessen (S).
Det store kystbeskyttelsesprojekt beskytter fritidshusejerne og alle andre på Enø og Lungshave mod en vandstand på to meter over daglig vande og forventes at gå i gang til efteråret.
Vi afventer nu en endelig godkendelse i Byrådet den 23. februar, og så er der fire ugers klagefrist. Men indtil nu ser det ud til, at samtlige fritidshusejere er med ombord,
siger Kurt Eriksen, formand for grundejerforeningen Enø Strand.
Bredere badestrand
Han var med til søsætte projektet sammen med Helle Johnsen fra Fællesudvalget for samtlige grundejere på den lavtliggende ferieø,
hvor huspriserne i øjeblikket stiger klart mere end vandstanden.
Kystbeskyttelsen består af flere diger, højvandsmure og strandfodring af Enø Strand. Det er samtidig gode nyheder til byens badenymfer og sæsonens strandløver,
da det populære fluepapir bliver gjort 15 meter bredere og der altså bliver mere strand at boltre sig på, når projektet er fuldført.
2.600 kroner om året
Ikke alle skal betale lige meget. De, der bor i de mest truede områder, betaler mest, mens de mere højtliggende områder inde midt på øen betaler mindst.
– For husejere i Kote 2, det vil sige de mest truede områder, handler det om en årlig ekstraregning over ejendomsskatten på 2.600 kroner, mens de,
der bor i de mindst truede områder, skal betale cirka 600 kroner om året, fortæller Kurt Eriksen. Den samlede investering optages som lån og afdrages over 20 år.
Han mener, det er en god pris for at beskytte sit sommerhus mod fremtidige oversvømmelser – og samtidig et projekt der kommer hele øen til gavn.
Det siger sig selv, at vi må gøre, hvad vi kan for at beskytte os selv og vores værdier, og selvom nogle måske synes, at det er uretfærdigt,
at de er havnet i Kote 2, så er det ikke os, der har afgjort, hvem der skal betale mest. Det har fagkundskaben gjort for os, siger Kurt Eriksen
og henviser til den store rapport fra rådgivningsvirksomheden Niras, der ligger til grund for projektet.
Færdig til sommer
Siden idéen blev født er fritidshusejerne blevet orienteret om projektet på to velbesøgte borgermøder, og kommunen har også gransket de 16 indkomne
høringssvar og har løbende tilrettet projektet for at gøre flest muligt tilfredse.
Hvis proteststormen udebliver, kan projektet gå i gang til efteråret og ventes færdigt i sommeren 2022
Link til artikel Sjællanske Nyheder
Næstved – 06. marts 2021 kl. 16:02
Af Kim Palm
Visits: 348